Gad vide om det er Jesper Steins baggrund som journalist med politi og retsområdet som stofområder, som har gjort ham til en så fremragende krimiforfatter? Faktum er i hvert fald, at serien om Axel Steen har høstet et utal af anmelderroser, har kastet priser af sig og er solgt til et stort antal lande. SF film har sikret sig filmrettighederne til hans tre første bøger. Og nu er Jesper Stein klar med 6. Bind i serien, ’Solo’.

Jesper Stein debuterede som forfatter i 2008 med en biografi om politiinspektør og tidligere chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, ’Man jager et bæst og fanger et menneske’.

I 2012 kastede han sig over skønlitteraturen med den først krimi i serien om vicekommisær Axel Steen ‘Uro’, som modtog Det Danske Kriminalakademis Debutantpris. Siden har vi fået ’Bye Bye Blackbird’, ’Akrash’, ’Aisha’ og senest ’Papa’. I 2015 modtog han boghandlernes pris De Gyldne Laurbær for ’Aisha’.

Jesper Stein er blandt de mest populære krimiforfatter i Danmark. Og ikke uden grund. Axel Steen er Københavns pendant til Jo Nesbøs populære Harry Hole. Rå, utilpasset og i mange situationer helt umulig men med så meget charme, at det er umuligt ikke at holde af ham. Og Nørrebro er beskrevet så levende og præcist at man nærmest føler, at man selv er tilstede.

Anmelderne elsker Axel Steen og Jesper Stein:

Og det er ikke hverdagskost at de danske anmeldere kaster topanmeldelser og fuldt hus i stjerner efter krimier. Men det er tilfældet med Steins krimier.

“Der er alenlangt mellem snapsene i dansk krimilitteratur. Det her var en af dem. Skål!” – Christian Dorph i Weekendavisen

“Steins bedste krimi….hans sprog har aldrig været bedre.” 5 hjerter Bo Tao Michäelis, Politiken

“Topkarakter uden forbehold. Man er i fornemt selskab samtlige 411 sider” 6 uforbeholdne anmelder-stjerner – Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten

’Solo’ handler om:

Axel Steen er blevet gift og har fået nyt job som sikkerhedsrådgiver i en investeringsbank. En medarbejder har snydt, og Axel skal sørge for, at manden bliver afskediget uden myndighedernes indblanding. Det sætter gang i en fatal kæde af begivenheder i en verden, hvor penge er gud, og Axels sans for retfærdighed bliver sat under pres som aldrig før.

Se en kort video om ’Solo’ her:

Krimierne om Axel Steen læses bedst i rækkefølge. Axel og hans forhold til familie og kollegaer udvikler sig gennem bøgerne og giver for hver bog et mere og mere nuanceret billede af hans sammensatte person.

Rækkefølge i bøgerne: