nyeaugust_helbannerbanner_v1

Sommerferien er så småt ved at være forbi for mange. Og efter en stille måned i juli starter bogsæsonen så småt op igen. August måned byder på rigtig mange gode bøger. Vi har her samlet et udvalg af bognyheder, som vi vil anbefale dig at kigge nærmere på.

Du kan se listen over bedste romaner til sommerferien her…

10 af de bedste bognyheder i august

DER DER af Tommy Orange

10) DER DER af Tommy Orange

Vi starter med ’DER DER’ af Tommy Orange. Ud over endnu en utrolig flot bogforside fra Politikens forlag, så kalder The New York Times bogen for ”En åbenbaring af en roman”. En bog, som åbner dine øjne for et USA du måske ikke kender. Bogen handler om, hvordan moderne indianere lever og måske overlever i de store amerikanske byer i dag. Udkommer 03. august.

Alt dette vil jeg give dig af Dolores Redondo

9) Alt dette vil jeg give dig af Dolores Redondo

Spaniens ukronede krimidronning og bedst sælgende forfatter Dolores Redondo er tilbage med en stærk spændingsroman om dystre familiehemmeligheder og destruktivt magtbegær. ’Alt dette vil jeg give dig’ er en medrivende thriller om en magtfuld families mørkeste hemmeligheder, om narkotikamisbrug, pædofili, arrogance og løgne, men også en livsbekræftende fortælling om kærlighed og venskab, loyalitet og håb. Udkommer d. 10. august.

De ustraffede af Øbro Torbjerg

8) De ustraffede af Øbro Torbjerg

Vi fortsætter med krimierne. Det danske ægte- og forfatterpar Øbro og Tornbjerg udkommer med deres sjette bog i serien om Kathrine Wraa: ’De ustraffede’. En mand bliver fundet hængt på Kalvebod Fælled på Amager. Det ligner umiddelbart et selvmord, men retsmedicinerne finder tegn på, at manden er blevet bedøvet før hængning. En undersøgelse af hvorfor der falder så få domme i en række voldtægtssager knyttes sammen med den hængte mand. Udkommer d. 15. august.

En djævelsk plan af Inger Wolf

7) En djævelsk plan af Inger Wolf

Den 3. og sidste bog i Inger Wolfs anmelderroste trilogi om psykiateren Christian Falk udkommer også august.  ’En djævelsk plan’  handler om en ung, handicappet mand, som findes dræbt og derefter smidt i en swimmingpool i en forstad til Aarhus. Christian Falk indvilliger igen i at hjælpe politiet med en gerningsmandsprofil. Men det kommer han til at fortryde. Udkommer d. 30. august.

Midtvand af Arne Dahl

6) Midtvand af Arne Dahl

Svenske Arne Dahl har et utal af anmelderroste krimier bag sig. Bl.a. er hans serie om A-gruppen utrolig populær. ’Midtvand’ er tredje bog i serien om Sam Berger og Molly Blom. De 2 første bøger ’Skyggezone’ og ’Indland’ har høstet mange anmelderroser. Om ’Indland’ skrev Jyllandsposten bl.a. ”en klasse for sig… Som sædvanlig dyrker Arne Dahl en prosa af noget mere ambitiøst tilsnit, end hvad vi ser i genren… ” Udkommer d. 29. august.

Carsten Jensen Kaeldermennesker

5) Kældermennesker af Carsten Jensen

Under stor medieopmærksomhed skiftede Carsten Jensen forlag, da den nye direktør for Gyldendals Forlag blev offentliggjort. Nu udkommer han med sin første bog på Politikens Forlag. Bogen hedder ’Kældermennesker’ og handler om den fremadstormende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og den handler også om besværet med at være menneske. Hvem er vi og har vi mistet vores rødder? Udkommer d. 31. august.

21. ting du bør vide om det 21. århundrede af Yuval Noah Harari

4) 21. ting du bør vide om det 21. århundrede af Yuval Noah Harari

Vi fortsætter lidt ud af samme tangent. Den ultra populære Yuval Noah Harari, forfatter til bestsellerbøgerne ’Sapiens’ og ’Homo Deus’ udkommer med en ny tankevækkende bog. ’21 ting du bør vide om det 21. århundrede’ . I bogen udforsker Harari hvad det vil sige at være  menneske i en forvirrende tidsalder. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? Udkommer d. 31. august.

Nordhavet af Ian McGuire

3) Nordhavet af Ian McGuire

Et skib stævner ud med en morder ombord. De gode anmeldelser er regnet ned over Ian McGuires ’Nordhavet. Financial Times skriver: ”Der løber indimellem en Conrad/Melvillesk understrøm gennem ‘Nordhavet’, men for det meste er det Dickens, man mærker … en fantastisk roman, der indfanger læseren helt fra starten og holder grebet stramt frem til den bitre ende.” Tag med på en rejse op langs Vestgrønlands kyst i en båd med en harpunér, morder og monster ombord. Udkommer 31. august.

Guds bedste børn af Morten Papa

2) Guds bedste børn af Morten Pape

Juhu. Morten Pape er tilbage. Hans første bog ’Planen’ vandt Bogforums debutantpris i 2015. I ‘Guds bedste børn’ skildrer han igen unge på kanten af samfundet – svigtet af omverdenen, fortabt i systemet, overladt til deres egen vrede. En fortælling om venskab, skyld, skam og forsoning. Og hvis den bare er halvt så godt skrevet som ’Planen’ venter der endnu en stor læseoplevelse. Udkommer 23. august.

De loyale af Delphine de Vigan

1) De loyale af Delphine de Vigan

Forfatteren til kæmpesuccesen ’Alt må vige for natten’ er klar med sin 5. bog på dansk. Delphine de Vigan er utrolig præcis og engagerende i sine betragtninger. I ’De loyale’ skriver Le Figaro at ”de Vigan med utrolig præcision beskriver de forbindelser, der væves og knyttes mellem mennesker.” Da skolelæreren Hélène, som er vokset op i et voldeligt hjem, får mistanke om, at en af hendes elever, den 12-årige Theo, mistrives hjemme, går hun langt for at prøve at hjælpe ham. Måske også for langt. Theo, der er skilsmissebarn, er samtidig på vej ud i småkriminalitet, og han hiver vennen Mathis med sig. Mathis’ mor, Cécile, ser hjælpeløst til, men har også andre problemer, der gør det umuligt for hende at gribe ind. Udkommer d. 16. august.

God fornøjelse med august måned bøger. Se alle vores udvalgte bøger her…