De 10 bedste teenagebøger

Ungdomslitteratur – også kaldet Young Adult – dækker over flere genrer, men oftest er der en hel del lighedstegn. Bøgerne er ikke bange for at tage fat i store spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Hvad skal jeg gøre for at opnå mine drømme? Selv når scenen er sat til et andet univers behandles tunge emner som seksualitet, identitet, familie og tab af relationer. Det gør naturligvis også, at de velskrevne bøger har mange ældre læsere. Et oplagt eksempel er Harry Potter bøgerne. 

Ungdommen og Young Adult handler også om fællesskaber, og du kan finde masser af inspiration på bl.a. blogs, YouTube og den årlige festival Comic Con i København.

Vi har taget et kig på de bedste og nyeste udgivelser, som du og din teenager bare må læse.

inferno

10. Inferno af  Julie Kagawa

Sagaen om Talon er på i alt fem bøger, hvoraf den sidste ‘Inferno’ netop er udkommet. Bøgerne handler om to magter: Talon og Sankt Georg-ordenen, der har bekæmpet hinanden i århundreder. En drage og et menneske befinder sig på hver sin side, men deres kærlighed til hinanden gør, at de vælger at sætte deres liv på spil for at afslutte krigen.

Læs om Julie Kagawas forfatterskab her…

Destination Chile Katy Colins

9. ‘Destination Chile’ af Katy Colins

Efter at Georgia Greens kæreste skred lige før brylluppet, har hun gjort alt for at finde tilbage til sig selv – gjort alt for at blive lykkelig. Punkt for punkt har hun arbejdet sig igennem listen over ting, hun har ønsket sig at gøre, men som hun har ofret for den tvivlsomme tosomhed. Hun har rejst alene til Thailand og Indien, og startet sit eget firma. Næste destination bliver Chile. Men denne gang rejser hun ikke alene.

MINECRAFT - ØEN af Max BROOKS

8. ‘Minecraft – Øen’ af Max Brooks

Bogens helt er strandet på en ø og ser sig omkring. Hvor er jeg? Hvem er jeg? Og hvorfor er alt lavet af blokke? Men der er ikke tid til at slappe af. Det første, han skal, er at finde mad – det næste er at sørge for ikke selv at blive mad. For der er andre på øen … nemlig zombierne. Bogen er en moderne Robinson Crusoe-historie med en hovedperson, der skal overleve på en ø i Minecraft-universet.

lysets-hjerte Af Kenneth Bøgh Andersen

7. Lysets hjerte af Kenneth Bøgh Andersen

Jack er 14 år og synes det er dødsygt, at skulle holde ferie sammen i Villa Tempus sammen med sin lillesøster Emilie og deres mor, som kæmper med sorgen oven på skilsmissen. Det gør det ikke bedre, at det villaen, ligger langt ude i en skov, og at der hverken er Wifi eller mobilsignal. Ejeren af huset fortæller, at de er meget velkomne til at gå på opdagelse, men der er et rum, som de ikke må gå ind i.

Mørkt stof 2 Afsløring Forfatter Teri Terry

6. Mørkt stof 2 – Afsløring af Teri Terry

Epidemien spreder sig, og de få overlevende bliver jagtet som hekse af myndighederne. Kai søger desparat efter Shay, som snød ham og forsvandt for at melde sig selv til myndigheder. Shay holdes fanget med en gruppe af overlevende, og sammen prøver de at finde ud af, hvorfor epidemien brød ud. Men der er mange, som ønsker dem ondt, og sandheden bag epidemien viser sig at være sprængfarlig.

Dødsdoktrinen - Livets spil af James Dashner

5. Dødsdoktrinen – Livets spil af James Dashner

‘Dødsdoktrinen’ er en serie til alle de drenge og piger, der i virkeligheden hellere vil sidde med en skærm. For bare en uge siden var det sjovt for Michael og hans venner at lade sig synke ned i VirtNettet og få adgang til det vildeste gamerunivers. Nu er grænsen mellem det virkelige og det kunstige liv udvisket, og hver gang Michael logger på, er det med livet som indsats.

Larverne - Pavens Yndling af Troels M. Palshof

4. Larverne – Pavens Yndling af Troels M. Palshof

Linus og hans venner har set frem til en hyggelig gaming-aften, men da deres spil pludselig bliver hacket af en mystisk person, som fortæller, at Linus’ fars liv er i fare, ændres alt. For at redde farens liv skal vennerne løse et mysterium, hvilket kommer til at kræve alle deres kræfter. Opgaven bliver kun vanskeligere af, at hverken deres forældre eller politiet må få noget at vide.

Dallas København af Peter Molde-Amelung

3. Dallas København af Peter Molde-Amelung

Det hele begynder, da Dallas’ oldefar næste dag får et opkald fra fortiden, som sender ham ud på en vanvittig færd. Da det går op for Dallas, at der er noget helt galt, indleder hun sammen med 13-årige Jack en farefuld eftersøgning på den gamle mand. Og mens de to store børn nærmer sig sandheden om, hvad der har drevet Monty af sted, bliver de gladere og gladere for hinanden.

Jernridderen af Julie Kagawa

2. Jernridderen af Julie Kagawa

For den kolde Prins Ash var kærlighed kun noget for de svagelige, for de dødelige og for fjolser. Hans store kærlighed døde en forfærdelig død, og det dræbte alle de blide følelser Vinterprinsen havde i sig.  Eller det troede han. Lige indtil Meghan Chase, halvt menneske, halvt Fey, dukker op, og bryder alle hans barrikader – og binder ham til sig uigenkaldeligt, med en ed om at blive hendes ridder.

Læs om Julie Kagawas forfatterskab her…

Døde piger lyver ikke af Jay Asher

1. Døde piger lyver ikke af Jay Asher

Bogen bag Netflix serien ‘Thirteen reasons why‘. Hannah Baker har begået selvmord, bare 16 år gammel. Clay har altid været vild med Hannah. Haner vred og frustreret over, hvad hun har gjort. To uger senere modtager han en mærkelig pakke.Den indeholder en bunke bånd – indtalt af Hannah. Hun fortæller, at dr er 13 grunde til, at hun begik selvmord. Clay er en af dem.