julens bøger børn og barnlige sjæle

Bøger til børnene er populært til jul. Og med god grund. Det er jo nærmest ikke noget mere hyggeligt end at læse sammen med sine børn eller børnebørn. Vi har samlet en række gode bøger, som du vil få stor glæde af at læse i julemåneden eller resten af året. Vi har udvalgt 10 bøger, som omtales i dette indlæg. Men der er jo mange flere. Dem han du se ved at klikke på banneret herunder.

smat-banner børn og barnlige sjæle

Julens 10 bedste bøger til børn og barnlige sjæle

10) ‘Drengen der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver’ af Jesper Wung-Sung

Vi starter i den julede ende. ‘Drengen der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver’ er en morbid og morsom kalenderbog i 24 kapitler med masser af (u)hygge og næstekærlighed. Til højtlæsning fra ca. 9 år. Hvad gør man, når ens travle forældre hyrer en au pair til at stå for julestemningen derhjemme, og det så viser sig, at hun med al sandsynlighed er på vej til Nordpolen for at skære selveste julemanden i skiver? Og når man skal spille Josef i et krybbespil, hvor sødeste Gerda fra klassen endda skal spille Maria.

9) ‘Ramajetternes jul’ af Elisabeth Kiertzner

Ramajetterne er kendt og elsket fra DR.  Det er blevet december i Ramasjang Lufthavn, og Ramajetterne får en meget vigtig opgave: De skal sørge for, at Julemandens computer med alle børns adresser og ønsker kommer frem til ham. Under mellemlanding i lufthavnen forsvinder computeren og mystikken breder sig. Nu skal Sus, Flummer, Øvst og Finn Falk sammen med pigen Selma opklare, hvad der er sket, og redde julen for alle verdens børn.

8) ‘Snesøsteren’ af Maja Lunde

‘Snesøsteren’ er en rørende julefortælling fortalt i 24 kapitler fuld af magisk julestemning og flotte illustrationer. ‘Snesøsteren’ er skrevet af norske Maja Lunde , som har skrevet flere bøger til både børn, unge og voksne. Særligt romanen ”Biernes historie” skabte stor opmærksomhed, da den udkom i Norge. ‘Snesøsteren’ er solgt i næsten 200.000 eksemplarer i Norge. Juleaften nærmer sig, og selvom Julian normalt elsker den særlige dag føles alting i år helt forkert.  Julian møder den livsglade Hedvig, en der er noget mystisk ved Hedvig og hendes hus, og hvem er den gamle, mærkelige mand, som hele tiden dukker op?

7) ‘Jagten på julemandens latter’ af Kenneth Bøgh Andersen

‘Jagten på Julemandens latter’ er en nissefortælling fra Julemandens slot om, hvad der sker, da Julemanden pludselig ikke længere kan sige sit “Ho-ho-ho”. Det kræver et større detektivarbejde at finde årsagen …

6) ‘Alfreds autoalfabet’ af Christian Grau

‘Alfreds autoalfabet’ er til alle bilglade drenge og piger (og voksne). Alfred er en ualmindelig bilglad dreng. Om dagen leger han med biler, og om natten drømmer han om dem. Autoalfabetet er Alfreds guide til bilverdenen, fortalt i motoriserede børnerim og alfabetiseret så A er Alfa Romeo, B er BMW, og Å er rigtig spændende. Læs den for dine børn, eller læs den alene i hemmelighed.

5) ‘Sigurd fortæller H.C. Andersens eventyr’ af Sigurd Barret

Sigurd er en fantastisk formidler af dansk kultur og har allerede givet mange danske børn smag for at høre historier fra Biblen, om nordiske guder og om Danmarkshistorien. I denne bog har Sigurd  samlet, genfortalt og gendigtet de 25 af H.C. Andersens eventyr, som han selv holder mest af. Bogen findes i 2 udgaver. Guld og almindelig. Guldudgaven af  indeholder ud over to bind med eventyr en CD med 12 nyskrevne sange.

4) ‘Godnathistorier for rebelske piger 2’ af Elena Favilli & Francesca Carallo

‘Godnathistorier for rebelske piger 2’ er opfølger til sidste jule kæmpehit ‘Godnathistorier for rebelske piger 1’. ‘Godnathistorier for rebelske piger 2’ inspirerer piger til at drømme større, sigte højere, og kæmpe hårdere. Bogen er en hel ny samling a hundrede små fortællinger, der hylder exceptionelle kvinder fra Nefertiti til Beyoncé, fra Oprah Winfrey til Angela Merkel og J. K. Rowling. Læs den højt for dine børn og bliv også selv inspireret.

3) ‘Den fnuggede himmel-pop-trompet’ af Birgitte Krogsbøl & Kamilla Wichmann

Lyrisk og smuk billedbog Den fnuggede himmel-pop-trompet er på samme måde legende, rytmiske, poetiske, sjove og nysgerrige rim og remser, ledsaget af fantastiske og forklarende illustrationer af Kamilla Wichmann.

2) ‘Flunkerne og fabeldyrene’ af Juan Carlos Ramis

Mange kender sikkert flunkerne og har allerede spenderet hyggelige timer sammen med sine børn / børnebørn med at finde de skælmske flunker. ‘Flunkerne og fabeldyrene’ er den nyeste i samling. Fantastisk gave, som vil give mange skønne stunder med børnene.

1) ‘Børnebyggerne’ af Lise Vandborg & Michael Stig Christensen

‘Børnebyggerne’ er for alle børn (fra 5 år og op) og voksne, som gerne vil væk fra skærmen og bruge hænderne – og samtidig bygge noget, der er brugbart og lidt anderledes. Bogen byder på 40 fede DIY-guides i børnehøjde, til dig, der elsker at bygge alt lige fra en dinosaurusbogstøtte, et moderne dukkehus, et par stylter, en selvkørende bil, et fuglehus, en garage til dine legetøjsbiler til en zoologisk have af toiletruller.

Brug for mere inspiration til gaveidéer og gode læseoplevelser?

Vi har samlet: