Mons Kallentoft

Den svenske forfatter Mons Kallentoft er et kendt navn inden for krimigenren med over 2,5 millioner solgte bøger verden over. Han debuterede som krimiforfatter på dansk i 2008 med ‘Midvinterblod‘ – den første bog i serien om den sympatiske kriminalkommissær Malin Fors. Mons Kallentoft modtog i den forbindelse Sveriges Författerförbunds pris for bedste skønlitterære debut.

Mons Kallentoft er også journalist, hvilket han kombinerer med sin store passion for vin og mad. Blandt andet har han skrevet en del rejse- og gastronomiartikler for svenske magasiner. Du kan se mere på Mons Kallentofts hjemmeside.

Herkulesserien

Den oprindelige Herkules-myte fortæller om to tvillinger med forskellige fædre, som bliver bitre rivaler uden at vide deres fælles baggrund. Hercules, søn af Zeus, er større, stærkere og smukkere end hans dødelige tvillingbror. Men Zeus kone Hera hader Hercules og tvinger ham til at udføre tolv missioner. Mons Kallentoft og Markus Luttemans Herkulesserien er en fri fortolkning af Herkules’ 12 arbejder og planlægges at udkomme i samme antal i romanforman.

Hovedpersonen i Mons Kallentoft og Markus Luttemans Herkulsserie er Kriminalinspektør Zack Herry. Han er en kompliceret antihelt med en dunkel fortid. Med den udødeliges mod vil han rydde op i Stockholms kriminelle underverden, men han hjemsøges af minderne fra en fjern fortid. Et voldsomt forholdsdrama, hvor Zack, som en moderne Hercules, er revet mellem to verdener.

De foreløbig fire første bind i Herkulesserien

zack af Af Mons Kallentoft og Markus Lutteman

Zack (2014)

Fire burmesiske kvinder fra en Stockholmsk massageklinik findes brutalt myrdet, og en femte læsses svært såret af foran Söder sygehus. Efter hendes skader at dømme, er hun blevet angrebet af hunde. Med politiets interne efterforskere i hælene forsøger Zack at forstå de kræfter, der ligger bag.

fire stjerner “Nordisk ”noir” … helt efter den succesrige opskrift” – Jyllandsposten.

Leon (2015) Af Mons Kallentoft og Markus Lutteman

Leon (2015)

En optagelse af en skrækslagen indespærret dreng når Zack. Som en mørk, løveagtig skygge bevæger kidnapperen sig rundt i baggrunden, og over hans hoved tæller et ur ubønhørligt ned. Zack forstår, at der venter drengen en frygtelig skæbne, hvis ikke de når ham i tide.

fire stjerner “Spændstig underholdning for pengene” – Berlingske

Bambi Mons Kallentoft og Markus Lutteman

Bambi (2017)

En gruppe rige unge har udført hvad der ligner et hedonistisk ritual, og det er endt i et blodbad. Er der en massemorder på spil? Er det et kollektivt selvmord? En dødskult? Da endnu en gruppe unge findes døde, er politiet stadig på bar bund, og Zack, hvis liv for første gang i lang tid er på ret køl, tilknyttes sagen.

6 sorte stjerner “Godt skruet sammen … de to forfattere kan deres kram” – Fyens stifttidende
fire hjerter “Der er ikke sparet på gruen” – Politiken

Heroine (2018)

Heroine (2018)

Kriminelle bander har overtaget forstaden Stallhagen. Da en video af en ung mishandlet kvinde, der er blevet efterladt for at dø, kommer i omløb på de sociale medier, kræver offentligheden handling. Helt alene begiver Zack sig ind i forstaden for at finde frem til kvinden, inden det er for sent.

“Fjerde del af den suveræne svenske krimiserie leverer igen forrygende god underholdning. Ønsker man spænding og action er denne serie noget af det bedste på markedet” – Litteratursiden

Krimiserien om Malin Fors

Mons Kallentoft fik sit internationale gennembrud med serien af bøger om kriminalkommissær Malin Fors, som har modtaget strålende anmeldelser og er oversat til 26 sprog. Serien består indtil videre af fem bøger.